Flydende Badepavillon – PYR
Til Urban Play har Rintala/Eggertsson Architects bygget en flydende badepavillon på vandet for enden af badebroen i Søndre Havn. Fra det flydende dæk kan du mærke vandets vuggen, dyppe tæerne i havet, kigge ud over horisonten og varme dig i saunaen efter en kølig dukkert. Som en sauna på vandet giver badepavillonen vinterbadeklubben Valkyrien mulighed for hurtigt at få varmen igen efter en dukkert – og de kan få nyt selskab af andre mere kuldskære badende. Du kan fyre op i varmen, bruge kanten som afsæt for spring og leg, eller lade dig skvulpe på den flydende ponton. Vandet er havnens kerne og den flydende ponton skaber et helt nyt sted for ophold og aktivitet på vandet.
Biografi
Rintala/Eggertsson Architects (NO/FI/IS) er en arkitekt-duo bestående af Sami Rintala og Dagur Eggertsson, der arbejder skulpturelt og poetisk med arkitektur. Med deres projekter skaber de bud på, hvordan en balance mellem mennesket og naturen kan iscenesættes via arkitektoniske former – med særligt fokus på kroppens sanselige møde med naturen. De bygger ofte deres arkitektur direkte ind i naturen, hvor de to elementer på sin vis smelter sammen.
Kulturministeriets pulje for visiting architects støttede Rintala/Eggertssons researchbesøg i Danmark i februar 2011.
For mere info om Rintala/Eggertsson: www.rintalaeggertsson.com
- Rintala/Eggertsson Architects, Flydende Badepavillon, 2012, foto: Tuala Hjarnø
- Rintala/Eggertsson Architects, Flydende Badepavillon, 2012, foto: Urban Play

Dansk
English 